Røgsystemer- Koldrøgning - Varmrøgning

Tilbage til www.laksefiskeri.dk


En nem, hurtig og billig måde at røge laks og ørreder i garagen, på altanen, på campingtur, på terrasen,

eller hvor man måtte ønske ...


 

"HENRIKSENS RØGSYSTEM"

 

Demo-model

I "HENRIKSENS RØGSYSTEM" anvendes HENRIKSENS bøgetræ røgpinde som kold røggiver i en røgovn bestående af et paprør, der er vandafvisende på ydersiden, 75 cm højt og med en diameter på 20 cm. Under røgningen stiger temperaturen kun nogle få grader over omgivelserne.

Indhold af "HENRIKSENS RØGSYSTEM":

  • 1 paprør (75 cm x 20 cm).
  • 10 "HENRIKSENS RØGRINGE" (nok til mindst 10 timers røgning).
  • 1 bundplade med stift til røgring.
  • 2 plastlåg.
  • 1 stk. 3 mm rustfast stang (til ophæng).
  • 1 snor (til ophæng).
  • 1 krog (til ophæng).

Hvis du vil købe "HENRIKSENS RØGSYSTEM" og/eller "HENRIKSENS RØGRINGE" kan du gøre det ved at sende en email til: file@laksefiskeri.dk

Røgning af laks i "HENRIKSENS RØGSYSTEM" foregår ved at filétterede og saltede laksestykker hænges op i røgovnen. En røgring antændes i den ene ende og den anbringes i bunden af røgovnen, der skal have en lille åbning i top og bund til ventilation. Der skal benyttes 2-3 røgringe til en røgning. For at se om laksen har fået nok tages det tykkeste stykke op efter brug af 2 røgringe og der smages. Hvis man er i tvivl har stykkerne ikke fået nok og man røger videre med røgring nr. 3.

For at kunne koldrøge laks skal de først filétteres og derefter lagesaltes. Lagesaltningen foregår ved at opløse 200 g salt og 20 g sukker i 1 liter vand og komme laksestykkerne i med skindet opad. Husk at lagen skal være kold når stykkerne kommes i. Lagetiden for filétter af en 4-5 kilos laks er fra 6 til 12 timer, afhængig af hvor meget saltsmag man ønsker.

Da temperaturen i røgovnen ikke stiger mere end nogle få grader under røgningen kan man benytte næsten hvad som helst indelukke af tilpas størerelse som røgovn. F.eks. kan der røges i en papkasse, hvori fisken er anbragt på f.eks. en rist. Et par stykker kraftig ståltråd bukket som et U hvor enderne af trådene er stukket ned i jorden så de danner et kors, overtrukket med en plastpose, udgør en glimrende røgovn. Da temperaturen kun stiger nogle få grader over omgivelserne, behøver man ikke at være bekymret for e.v.t. afgivelse af damp fra plastikken.

Varmrøgning med "HENRIKSENS RØGRINGE" kan udføres ved at anbringe en spritbrænder ved siden af røgringen. Varmrøgning med "HENRIKSENS RØGRINGE" skal foregå i en dertil indrettet varmrøgningsovn og IKKE i "HENRIKSENS RØGSYSTEM".

NB: Laks er en sund fisk med stort indhold af de polyumættede fedtsyrer der modvirker hjertekarsygdomme. Og så indeholder laks A- og D-vitaminer, samt vigtige mineraler som f.eks. selen.

 

 Hans Jørgen Henriksen fremviser røgsystemet.

Billed i fuld størrelse 

Priser

Køb 10 røgringe i Trollingbutikken  kr 75 incl moms. 
Ved internetsalg af 10 røgringe - indbetal kr 100 incl forsendelse på Giro konto 423-2437.
Tilbud  ved køb og forudbetaling af  50 røgringe  kr 350, som fremsendes uden forsendelsesomkostninger inden for 3 hverdage.

Køb et koldrøgsystem med 10 røgringe i Trollingbutikken til kr 250 incl moms.
Indbetal kr 300 incl forsendelse på Giro konto 423-2437, og koldrøgsystemet fremsendes inden for 3 hverdage. Du kan eventuelt også sende ordren på email: file@laksefiskeri.dk

Fakta om koldrøgsystemet

 " HENRIKSENS RØGRINGE" benyttes til koldrøgning af laks, ørreder, tun, sild, makrel med mere, kan anvendes af private, restauranter og professionelle røgerier for opnåelse af en unik smagsoplevelse.

"HENRIKSENS RØGRINGE" består af rent bøgesmuld. Bindemidlet er methylcellulose, som er godkendt til brug i fødevareindustrien.

"HENRIKSENS RØGRINGE" er den vigtigste del af konceptet i koldrøgsystemet.

"HENRIKSENS RØGRINGE" anvendes på følgende måde:

  1. Filétterede og saltede fiskestykker hænges op i røgovnen ved hjælp af kroge eller snore.
  2. En røgring antændes i den ene ende, og når ilden har godt fat, pustes flammen ud. Der skal nu være glød hele vejen rundt.
  3. Røgringen anbringes over en tynd stift i bunden af røgovnen.
  4. Røgovnen skal have en ganske lille åbning i bund og top til ventilation.
  5. Afhængig af fiskestykkernes tykkelse, anvendes 2 eller 3 røgringe. Ikke samtidig, men efter hinanden. Normalt anvendes 3 røgringe til røgning af laksefiletter fra 4-5 kg. fisk. Hvis du er i tvivl om fisken har fået røg nok, tager du det tykkeste stykke ud  og skærer en skive ud. Smag. Hvis du stadig ikke er helt sikker, har den ikke fået nok. 1 røgring mere, og den er hjemme!

 Fakta om røgringe

 

Opfindelsen består i at bøgesmuld af forskellige finheder er presset til rør, og holdt sammen af en binder bestående af methylcellulose (raffineret af hårdttræ). Methylcellulose er godkendt til anvendelse i fødevare industrien.

En røgring har målene: længde 12-12,5 cm, ydre diameter ca. 20 mm og indre diameter ca. 10 mm.

En røgring vil ryge i cirka 1 time til 1 time og 15 min alt efter hvor meget træk der er i ovnen. Da vægten af en røgring er ca. 12 g vil en røgring forbrænde ca. 10 g/time hvilket tilfører ovnen meget lidt varme.

Se hvordan man kan gøre!!   

Klargøring af laks til koldrøgning                   

         Adgang til                      Opdateret 20. maj 2001